Drybrushing er en teknik hvor man ved at stryge en pensel
med aftørret maling hen over et ujævnt område kan få den til
at afsætte maling på de højeste punkter. Teknikken udføres
ved tage en pensel med stive hår (en drybrush pensel),
påføre noget maling og derefter tørre det meste af malingen
af på et stykke papir indtil penslen kun afsætter en lille
smule. Derefter kan man trækker penslen med den "tørre"
maling hen over sin figur, på tværs af fordybningerne, og
den vil nu afsætte maling på alle de højeste steder. Drybrushing kræver en del øvelse og føling med penslen
men når man først mestre teknikken er det en hurtig og
effektiv måde at skabe flotte effekter på sine figurer.
Heavy Drybrushing: Dette er den groveste form for drybrushing, hvor man lader penslen afsætte maling alle
steder på nær i de dybeste revner og sprækker.
Medium Drybrushing: Ved denne form for drybrushinng lader
man penslen afsætte maling på alle overflader som ikke
ligger i fordybninger.
Light Drybrushing: Den mildeste form for drybrushing,
penslen afsætter kun maling på de højeste steder af figuren.
Tip: Brug
en gammel pensel, eller en speciel drybrush pensel når du
drybrusher. En normal pensel er ikke stærk nok til at
drybrushe med og vil derfor hurtigt gå i stykker. |