Din baggrund skal mindst være på
størrelse med et A4 ark, og det ser ofte pænt ud, hvis
baggrunden skifter fra hvid til grå/blå (se billede). Et
rigtigt blueboard har en sær materet overflade, som gør at
lyset bliver perfekt og billederne skarpere. Jeg ved ikke
hvorfor, men det har vi i hvert fald erfaret, og forskellen
er betydelig.
Denne baggrund lægges på et bord, hvor
den ene side ligger op ad f.eks. væggen, så det buer op.
Baggrunden skal altså fylde hele billedet bag figuren, så
ser det både pænest ud, og kameraet har ikke så svært ved at
fokusere.
Den ene skrivebordslampe monteres
således, at den lyser direkte ned på figuren, der placeres
på baggrunden vandrette ende.
Den anden lampe skal lyse ind på
figuren direkte fra siden i en 45 graders vinkel fra fronten
af figuren. Begge lamper er ca. 30 cm væk fra figuren.
Hvis du ligesom os foretrækker at tage
billeder om aftenen, fordi du oftest arbejder med hobbyen
sent om aftenen, hvor der ikke er noget dagslys, bør du have
en 3. lampe i en 45 graders vinkel fra modsatte side en
lampe nr. 2.
Brug dagslyspærer hvis du ønsker, at
farverne på billedet ikke er lidt gullige. Dagslyspærer
lyser ikke gult som normale pærer og skulle derfor gøre, at
farverne gengives mest naturligt på billederne.
Kameraet monteres enten på et stativ,
hvilket selvfølgelig er mest optimalt, men i hvert fald må
det ikke ryste det mindste, når billederne bliver taget.
Håndholdt er ikke optimalt, da man har en tendens til at
rykke en anelse i kameraet, når man klikker på knappen.
Afhængig af kameraets
macrobegrænsninger skal det placeres ca. 10-15 cm væk fra
figuren. |