Guides - Teknikker
Drybrushing
 

 

Indledning

Drybrushing er en teknik hvor man ved at stryge en pensel med aftørret maling hen over et ujævnt område kan få den til at afsætte maling på de højeste punkter. Teknikken udføres ved tage en pensel med stive hår (en drybrush pensel), påføre noget maling og derefter tørre det meste af malingen af på et stykke papir indtil penslen kun afsætter en lille smule. Derefter kan man trækker penslen med den "tørre" maling hen over sin figur, på tværs af fordybningerne, og den vil nu afsætte maling på alle de højeste steder.

Drybrushing kræver en del øvelse og føling med penslen men når man først mestre teknikken er det en hurtig og effektiv måde at skabe flotte effekter på sine figurer.

Heavy Drybrushing: Dette er den groveste form for drybrushing, hvor man lader penslen afsætte maling alle steder på nær i de dybeste revner og sprækker.

Medium Drybrushing: Ved denne form for drybrushinng lader man penslen afsætte maling på alle overflader som ikke ligger i fordybninger.

Light Drybrushing: Den mildeste form for drybrushing, penslen afsætter kun maling på de højeste steder af figuren.

Tip: Brug en gammel pensel, eller en speciel drybrush pensel når du drybrusher. En normal pensel er ikke stærk nok til at drybrushe med og vil derfor hurtigt gå i stykker.

 
Sådan Drybrusher Du
Først og fremmest skal du finde den farve som du vil bruge (skal selvfølgelig være lysere end den underliggende farve). Tag noget maling op på din drybrush og tør penslen fladt hen over et stykke papir indtil der kun sidder en lille smule maling tilbage. Husk at jo mere maling der bliver siddende på penslen jo mere maling sætter sig på figuren, start hellere med for lidt maling på penslen end for meget (det er nemmere at tilføje et lag maling end det er at fjerne et).
 

 
Når du har fået styr på teknikken med at få den rigtige mængde af maling på penslen kan du begynde med at trække penslen fladt hen over det område på figuren som du ønsker at drybrushe. Tricket er at trække penslen på tværs af fordybningerne og ikke på langs, på denne måde sikre man sig at malingen kun sætter sig på de højeste steder.
 

 

Hvis du skal drybrushe en rustning som består af små firkantede stykker plade er den en god ide at trække penslen i en 45 graders vinkel på pladerne, på denne måde undgår man at den ryger ned i både de vandrette og lodrette revner.
 
Ulemper ved Drybrushing
Det største problem ved drybrushing er at resultatet ofte ser en smule nubret ud. dette kan løses på to forskellige måder.
 
Den nemmeste måde er ved at male alle de dybe sprækker op med en pensel efter du er færdig med at drybrushe.
 

Den anden måde går ud på at man maler alle sprækkerne og revnerne op med en pensel og derefter maler alle de højeste områder med en lys farve. Dette kræver en del arbejde men det betaler sig i sidste ende.
 
Nedenfor er et par eksempler på hvad man kan opnå med simpel drybrushing.