Bindingsværks Hus
Skrevet af: Jacob Olsen
 
Indholdsfortegnelse
 

1: Planlægning
2: Grund form
3: Bindingsværk
4: Taget
5: Skorsten og mur
6: Maling
7: Andre huse

 
Materialer
 

Masonit træ, Knapenål, Tyndt Pap, Trælim, Maling, Plastik Lim, Gult Foam, Småsten, Plastic Card, Flock Lim, Sand / Flock, Vegetation, Balsatræ, Foam & Board

 
1. Planlægning
 
Start med at tegne dit hus ned på et papir i de størrelser du vil have så du har skabeloner til at tegne over på materialerne. Millimeter papir gør det mere præcist
 
 

Klip skabelonerne ud og tegn over på noget 3mm foamboard eller bølgepap. Undertaget tegnes over på noget tyndt pap.

 
 
2. Grund Form
 

Start med at skære de tegnede stykker ud. Brug en skarp kniv og pas på ikke at skære dig i fingrene.

 
 

Basen laves ligesom jeg har forslået under baser. Når foamboardet er skåret ud og basen er filet til skal de limes sammen. Jeg bruger normalt trælim til at lime vægen sammen og fast på basen.

På billederne nedenfor viser jeg hvordan væggene skal limes sammen og undertaget limes på. Undertaget foldes på midterstregen og limes over på kanten af væggene. Det grønne V betyder det er den måde de skal limes på og rødt X betyder at det er den måde de ikke skal limes på:

 
Skal limes sådan: Skal ikke limes sådan:
   
 

Sådan her skal det se ud når væggene og taget er limet på basen:

 
 
3. Bindingsværk
 

Tag et stykke 2mm tykt balsatræ og skær nogle 0,5 cm bredde strimler ud som skal bruges til bindingsværket på huset.

 
 

Start med at måle op til gavlen af huset hvor lange stykkerne skal være, skær dem ud og lim dem fast.

 
 

Derefter måles der op for fronten og bagsiden af huset og de limes fast, og til sidst måles der op for de sidste dele af huset, vinduer og dør osv. Døren skæres ud i 1mm tykt balsatræ, der har jeg brugt 4 stk. 0,5 cm brede og 3,5 cm lange stykker.

 
 
4. Taget
 

Taget laves i tyndt pap. Der tegnes en masse 1 x 1 cm firkanter på pappet, derefter skæres der 4 strimler der er 12 cm lange og 4 stk. der er 13 cm lange, og 2 cm brede. Dem der er 13 cm lange klippes der ½ cm af i enderne så de også er 12 cm lange men forskudt for de andre. Tag en saks og klip 1 cm op i strimlerne hele vejen han af strimlen. Derefter klippes små hakker i strimlerne så det ligner teglen er slidt og i stykker. Til toppen af taget tegnes der en strimmel på 13 cm lang og 2,2 cm bred, og der tegnes en streg henover på midten og en streg for hver cm tværs over ligesom de andre strimler. Teglene klippes ud og bukkes på midten som ses på billedet, og der klippes nogle hakker i.

 
 

Tag strimlerne limes på den måde at de overlapper hinanden med 1 cm for hver strimmel så det kun er det stykke der er klippet man kan se og så de hænger fast på hinanden. Husk at fjerne 1,5 cm tegl på 2 af strimlerne for at gøre plads til skorstene. På toppen limes de løse top tegl så de sider bukket hen over tagryggen af huset. se billede.

 
 
5. Detaljer
 

Skårstenen og stenmuren foran huset laves i farvet foam. Bemærk at det gule foam jeg bruger her er med høj trygstyrke, så det er det samme som det blå og lyserøde foam, så du skal bruge det lyserøde eller blå foam for at opnå samme resultat som i guiden hera. Først skæres der 3 stykker ud med de mål der er på billede 1. Derefter tegnes der streger så det ligner det er bygget op af sten og der skæres en lille rille i foamet hvor stregerne er, se billede 2. For at gøre rillen støre køres en kuglepen gennem rillen så den udvider sig. Alt efter hvor stor du vil have rillen bruges der forskellig størrelse kuglepen. Til det her har jeg brugt en tynd kuglepen, se billede 3. På billede 4 kan man se dem færdige.

 
Billede 2. Billede 2.
   
Billede 3. Billede 4.
 

Til Dørhåndtaget har jeg brugt en knap nål som bare stikkes i midt på døren i venstre side, og måske lige giv den en lille klat superlim for at få den til at side helt fast

.
 

Jeg har også malet trælim i hullerne mellem bindingsværket, det giver en smule struktur og så dækker det evt. huller eller revner mellem balsatræet og pappet. Bemærk at jeg også Har limet lidt sand på bassen som skal males så det ligner jord. Der er kommet lidt greenstof på muren så de sidder sammen. Nu skal huset bare males og ligges flock på.

 
 
6. Maling
 

Først blev huset grundmalet sort. Jeg har brugt Normal Sadolin væg maling til at male huset med. Bindingsværket holdes sort, fordi man i gamle dage smurte tjære på træet så det kunne holde sig i længere tid. Mellem bindingsværket byggede man muren af pille flet og smurte mudder uden på for at dække til, derfor har det en lys brun. Taget er blåt fordi det skal forstille bly tag. Normalt ville der ikke være blytag på et normalt lille hus da det er alt for dyrt, så man kunne også male det rødt så det var normale ler tegl, men jeg syntes det er pænere som blåt. Sten males grå, jorden males brun, og bassen males grøn før der ligges græs på. Jeg har flocket basen med games-workshops flock og lagt nogle små klatter mos i rød og gul, og lidt vildgræs for at give lidt plantevækst omkring huset. Se billeder af det færdige hus nedenfor:

 
   
 
7. Andre Huse
 

Her er nogle billeder af andre huse jeg har lavet, kig på dem for at få idéer: